Drømme


Min helt store drøm, er at komme til at bo lige her - Sluseholmen, Metropolis. Lige siden min bror flyttede ind i en af lejlighederne, har jeg ønsket at bo der, når jeg engang bliver gammel nok (og rig nok) - Det koster alligevel 15.000 kroner om måneden. På et tidspunkt skal jeg nok få råd, og så flytter jeg derind, lige præcis i den blok. Om det så bare skal være en måned, så SKAL jeg prøve det. Btw. så har de LIGE fået deres hélt eget private havnebad - SÅ lækkert. Til sommer bliver det åbent for alle. Jeg ved hvor jeg skal bruge min sommerferie.

   ___________________________________________________________________________



Jeg har altid været fascineret af dans, og derfor har jeg næsten altid gået til dans. Året jeg fik min fem års nål, altså 'beviset' på at jeg har danset i 5 år - fik jeg også den meget triste nyhed med, at jeg har hoftedysplasi - det vil sige, at hver gang jeg går, skrider mine knogler, ud af hofteskålen. For at jeg nogensinde vil blive nogenlunde 'normal' igen, skal jeg igennem en lang operation, som vil tage alt i alt 6 måneder - med smerter, optræning osv. Den operation må jeg selv bestemme hvornår jeg er i stand til at få, men lige nu er jeg ung og lever livet - jeg skal ikke sidde i kørestol i 3 år, og derefter alligevel ikke komme til at gå normalt. Også selvom at der ikke bliver byture på 4-5 timer længere, men jeg er nødt til at begræne det til højst 2. Jeg må ikke dyrke noget motion, andet end svømning - men min store drøm er, at jeg kommer til at danse normalt igen, uden at jeg får smerter efter én enkel dansetime - jeg drømmer om at kunne gøre det jeg vil. Jeg vil gerne være professionel danser.


__________________________________________________________________



Jeg har altid drømt om at prøve at kysse min eneste ene i regnen - Så inden jeg dør, der skal jeg kysse et dejligt, blidt, skønt kys i regnen.

Jeg drømmer om at rejse jorden rundt på et tidspunkt, selvfølgelig ikke til ALLE lande, men mange forskellige lande, og virkelig bare give den gas! Jeg elsker at se forskellige nationaliteter. Og se hvordan man kan have SÅ forskellig kultur, i f.eks. samme verdensdel!